fredag den 7. marts 2014

Hjemme for en stund

Onsdag fik Isabell indopereret en port i hjernen. Operationen skulle forgå på neurologiske afdelingen, og fordi Isabell er så lille, var hun heldigvis den første. Det er så skrækkelig, at hun skal være fastende, selvom appetitten ikke er stor. Men hendes humør bliver så påvirket, når blodsukkeret bliver så lav.
Så kl halv ni, kyssede vi vores højtelsket prinsesse godnat, mens lægerne lovede at passe godt på hende. Men fik vi morgenmad og hvilet, så vi var klar og friske til at hun vågnede, og mest af alt, var vi så nervøse for, at noget skulle gå galt, særligt i hjernen!
Overraskende hurtigt blev vi ringet op, at operationen var færdig, og Isabell var klar til opvågning, vi løb over til dem, og fulgte med op på opvågningen, hvor hun sov en times tid. Da hun vågnede var humøret godt, og vi prøvede at sige og gøre, som vi plejede, for at være sikker på, at Isabell var som hun plejede. Og heldigvis er hun ligesom hun skal være. Vi var tre timer i opvågning, hvor hun blev vurderet og operationslægen var forbim og sige, at alt var gået planmæssighed, og uden komplikationer. JUBI!
Over middag blev vi kørte tilbage på afdelingen, hvor Isabell fik en del hovedpine, som panodil desværre ikke kunne lindre. Hun fik morfin med god virkning, vi gik en lille tur sidst på eftermiddagen, og efter aftensmad var hun godt træt.

Torsdag ventede endnu en narkose, hvor Isabell skulle PET scannes. Det gik hurtig og hun var hurtig på toppen. Svaret foreligger først i næste uge. Puha!
Torsdag sidst på dagen, havde vi stuegang, hvor vi blev sat ind i det videre forløb, og præsenteret for det nye medicin. Lægen så ikke nogen grund til, at vi forsat var indlagt, når Isabell var så frisk, så vi måtte tage hjem. Og den sætning skal vi kun høre en gang, før vi er på vej ud af døren. Vi ventede dog med at køre til aften, så vi kunne undgå den megen trafik. Vi var hjemme ved kl 22. Isabell sov hele vejen, og var hurtig klar til at komme i seng.
Så vi nyder nu weekenden derhjemme, inden næste uge byder på fem dage på Rigshospitalet!
Så vi håber og krydser fingre for, at vi søndag kan holde en fredelig og hyggelig fødselsdag hos. Ofres forældre. Jeg glæder mig helt vild!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar